Salgs- og Leveringsbetingelser

Salgs- og Leveringsbetingelser

Salgs- leverings- og betalingsbetingelser (VILKÅR) for BestSilver GmbH & Co. KG sølvtekstiler Net-butik.
 
God service og sikkerhed indtager højsædet i vores forretningsgang, og for din tillid og tryghed ved at købe fra os respekterer vi officielt gældende EU og dansk lovgivning og myndighedsforskrifter, regler om forbrugerbeskyttelse, registerforskrifter og betalingslovgivningen.

Generelt
Vi leverer med med Deutsche Post-DHL eller DPD, og afsender varen med Track and Trace Internet on-line nummer til din postadresse inden for 1-3 arbejdsdage efter du har modtaget vores ordrebekræftelse via e-mail.

I Danmark ankommer forsendelsen normalt indenfor 1-3 dage – ofte fra dag til dag − efter afsendelsen fra vores lager i Buxtehude (nær Hamburg).

Hvis du har et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os pr. e-mail eller pr. telefon, ligesom du også er velkommen til at kontakte vores danske samarbejdspartner, Knud E. Lindegaard, WHL I/S, som er til din disposition på telefon 33 93 04 01; e-mail Knud@whl.dk



Oplysninger om os
Vores officielt registrerede firmanavn er:
BestSilver GmbH & Co. KG (Kaldenavn: BSKG)
Moms/CVR ID-nummer: DE
273288143

Selskabsform: Anpartsselskab stiftet og etableret i 1998 af Diplomvolkswirt Jörg Reeh, der er virksomhedens ansvarlige direktør, som varetager den daglige ledelse og er din kontaktperson.
Som en tysk Net-butik er alle indgåede aftaler underlagt tysk lov og ret. Værneting 21614 Buxtehude.
 
Fysisk adresse, kontor og lager:
Brillenburgsweg 27
D-21614 Buxtehude, Tyskland.
Telefon: +49-4161-5547-12
Telefax: +49-40-4921-9988
E-mail: info@jr-international.de
Dansksproget  hjemmeside: www.silberfaser.eu/dk
       
1. Parterne
Parterne i enhver aftale under disse VILKÅR er på den en side BestSilver GmbH & Co. KG. som leverandør - heri kaldet
BSKG - og på den anden side køberen - heri kaldet KUNDE eller KUNDEN. 

2. Registrering, forbrugerbeskyttelse
2.1 For at
BSKG som leverandør kan opfylde sine forpligtelser ifølge en indgået aftale med KUNDEN, skal du som KUNDE registrere din e-mail adresse, navn og udførlige postadresse på bestillingssiden i vores Net-butik.
Dine personoplysninger registreres kun for, at vi kan sende varen til dig, behandle evt. reklamationer og af hensyn til vores bogholderi.

2.2 Vi forpligter os udtrykkeligt til aldrig i nogen form hverken direkte eller indirekte at videregive dine personoplysninger til tredjemand. Selv har
BSKG lov til at benytte sig af oplysningerne i sin egen markedsføring, såfremt du skriftligt udtrykkeligt har indvilliget heri. Kun den ansvarlige BSKG ledelse har adgang til oplysningerne.

3. Bestilling, meddelelser, købsaftale
3.1. Bestilling kan kun ske via e-mail til vores Net-butik www.silberfaser.eu/dk

3.2. Det forudsættes, at bestilling og alle meddelelser mellem parterne sker via e-mail. Du forpligter dig til at overvåge din e-mail efter bestillingen, da al kontakt med os foregår pr. e-mail. Det anbefales, at du printer og opbevarer et eksemplar af disse salgs-, leverings- og betalingsbetingelser.

3.4. Ved indtastning af „Send bestillingen“ afgiver du som KUNDE en bindende bestilling af de varer, du har lagt i varekurven, og det forudsættes, at du har gennemlæst og accepteret vores til enhver tid gældende salgs-, leverings- og betalingsvilkår før du afgiver din bestilling, ligesom det forudsættes at KUNDEN er myndig, er den retmæssige indehaver af det anvendte kreditkort, og at der er dækning for beløbet på den tilhørende bankkonto.

3.5. Straks efter afsendelse af bestillingen modtager KUNDEN automatisk vores E-Mail bekræftelse af vores modtagelsen af  bestillingen og vores godkendelse af bestillingen, hvorved der med denne e-mail bekræftelse først nu er indgået en for begge parterne bindende købsaftale.

4. Pris
4.1. De EURO (€) priser, der til enhver tid vises i vores on-line Net-butik er faste priser pr. stk. af varen inkl. 19 % obligatorisk tysk moms. Når du som privatperson bosiddende i Danmark bestiller fra os, skal der ikke betales moms i Danmark.
Bemærk: I den udstrækning € priserne i vores Net-butik også måtte være omregnet til danske kroner (DKK) er sådanne DKK priser alene en uforbindtlig orienterende vejledning.
Fakturering sker i EURO (€). Intet gebyr.

4.2. Der tages forbehold mod skrive-, tryk- og regnefejl, prisændringer og mellemsalg, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise en bestilling.

5. Forsendelsesomkostninger til vores danske kunder
5.1. Indtil 4kg: 9.90 €  (DKK 75,15) - indtil 8kg:11.50 € (DKK 87,30) - intil16kg: 15.10 € (DKK 114,62). Den nøjagtige forsendelsesomkostning i forhold til vægten af de bestilte varer vises i varekurven, inden du sender din bestilling.

6. Betaling, sikkerhed
Betaling kan kun ske med
kreditkort: . Al overførsel og opbevaring af oplysninger om kortnummer og udløbsdato sker i SSL certificeret stærkt krypteret sikker form, der alene kan læses af betalingsindløseren, PayPal
som trækker beløbet, samtidig med at BSKG har afsendt varen. Der kan ikke hæves et større beløb end du har godkendt ved bestillingen.
 
7. Levering
7.1. Levering sker med Deutsche Post-DHL eller DPD, og vi afsender varen med  Track and Trace Internet on-line nummer til din registrerede postadresse inden for 1-3 arbejdsdage efter du har modtaget vores ordrebekræftelse via e-mail, med mindre vi har meddelt dig andet pr. e-mail. Ved arbejdsdage forstås alle ugens dage undtagen lørdage, søndage og helligdage samt 24. og 25. december og 1. januar.

7.2. Forsendelsen ankommer normalt til din registrerede postadresse i Danmark indenfor 1-3 dage – ofte fra dag til dag − efter afsendelsen fra vores lager i Buxtehude (nær Hamburg).

7.3. Hvis afsendelsestiden beregnes til at være væsentlig længere end først angivet, underretter vi dig pr. e-mail. Du har derefter ret til at annullere din bestilling, hvilket du i så fald straks skal meddele os via e-mail, hvorefter det fulde købsbeløb vil blive tilbagebetalt indenfor højest tredive (30) arbejdsdage fra modtagelsen af din annullering.

7.4 Ved bestilling af et større antal enheder af varen forbeholder vi os ret til at foretage hurtigst mu!ige dellevering.

7.5 Ved transport fra os til din adresse, er vi ansvarlig, hvis varen skades eller bortkommer under transporten. Ved transport fra dig til os er du ansvarlig, hvis varen skades eller bortkommer under transporten.

7.6 VIGTIGT! Hvis emballagen viser tegn på beskadigelse, når du modtager varen, skal du i nærværelse af transportøren åbne emballagen for at se, om varen er intakt eller ej.

7.7 Kvittering for modtagelsen, er det samme som at sige, at varen er i orden. Dette gælder også, hvis varen stilles i carport, udhus eller lignende.
Er varen beskadiget påføres kvitteringen nægtet modtagelse. Transportøren tager så pakken med igen og returnerer den til os, hvilket du straks skal meddele os pr. e- mail.
Opdager du først skaden, efter du har åbnet pakken, skal du ufortøvet henvende dig til JRI pr. e-mail med en beskrivelse af skaden med angivelse af dit ordrenummer og fakturanummer.

8. Fortrydelsesret
8.1 Du har ret til at retumere korrekte !everinger. Dette kan ske ved, at du nægter modtagelsen, eller ved at du retumerer varen til os i den samme stand som du modtog den. Udnytter du fortrydelsesretten, skal du afsende varen til
BSKG indenfor senest fjorten (14 dage) efter du har modtaget den, og du skal selv betale portoen.

8.2 Returneringen skal du samtidig meddele til
BSKG via e-mail med angivelse af ordrenummer og fakturanummer. Det fulde fakturabeløb vil herefter blive tilbagebetalt indenfor højest tredive (30) arbejdsdage efter returforsendelsen er modtaget hos BSKG.

9. Reklamation
9.1 Viser det sig efter udpakning af emballagen, at varen er beskadiget eller er behæftet med fejl, skal du straks via e-mail reklamere dette til os med en udførlig beskrivelse og henvisning til ordrenummer og fakturanummer - hvis muligt geme vedhæftet et foto af varens tilstand.

9.2 For berettigede reklamationer tilbagebetaler vi det fulde fakturabeløb indenfor højest tredive (30) arbejdsdage efter færdigbehandlingen af reklamationen.

10. Force Majeure
Uforudsigelige hændelser såsom krig, strejke, oprør, terrorist aktioner, offentlige myndighedsrestriktioner, naturkatastrofer af enhver art, arbejdsmarkedskonflikter, ildebrand, strømsvigt, computer virus, computer nedbrud eller fejl, der skyldes foranstaltninger, der er nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige eller driftsmæssige årsager eller er pålagt af myndighedeme samt lignende force majeure begivenheder, der skyldes forhold, der er udenfor vores kontrol, eller som ikke skyldes grov uagtsomhed fra vores side, fritager os fra vore forpligtelser i henhold til aftalen.

11. Ejendomsret
Varemærker, varenavne, logoer og domæner der fremgår af denne hjemmeside eller af fremtidige opdateringer heraf og copyright © hertil ejes af
BSKG, eller BSKG har gyldig tilladelse fra tredjemand til anvendelse af materialet på eller i forbindelse med denne hjemmeside.
Ingen del af denne hjemmeside må på nogen måde anvendes af tredjemand elektronisk, kopieres, reproduceres, genpubliceres, uploades, transmitteres eller distribueres med kommercielle formål. Dette forbud omfatter også framing af noget indhold af denne hjemmeside til en anden hjemmeside og uautoriseret linking.
Tredjemands direkte eller indirekte brug af alt materiale fra denne hjemmeside er ikke tilladt uden JRI's forudgående udtrykkelige skriftlige tilladelse.


Tilbage
Parse Time: 0.261s